Roulette på live casino

I bund og grund er rouletten uden tvivl det casinospil (måske sammen med craps), der gør sig bedst i virkelighedens verden. Den muntre stemning omkring hjulet med den dejlige følelse af, at spillerne sammen forsøger at ”sprænge casinoet”, lyden af kuglen, der lystigt danser mellem tallene og de høje jubelråb har i mange år været stort set umuligt at gengive i de forskellige online casinoer.

Men på det seneste er de kommet godt efter det. Hemmeligheden hedder ”live casino”, og konceptet er egentlig lige så enkelt, som det er genialt. Mange af de forskellige online casinoer har i dag ansat en fast dealer, som står og sørger for at snurre hjulet. På den måde kan spillerne via video både se og høre hjulet snurre og kuglen danse – og det er faktisk noget helt andet end bare at sidde og kigge på en dårlig animation. Man føler ganske enkelt, at man er med i centrum.

Jubelråbene må du selv levere. Godt nok forsøger casinoerne med chat-vinduer at indfange den samme gode stemning, som der er på det fysiske casino, men det bliver bare ikke det samme. Omvendt må du så også undvære de halvfulde turister, der bare er der for at spille 100 kr. op. Du må undvære de bredskuldrede rockere, der er på besøg for at hvidvaske penge og du må undvære de irriterende tilskuere, der fordi de spiller 5 kr. på 3 enkeltnumre mener, at de har råderet over hele casinoet. Så det er vel et spørgsmål om at vælge – der er både for og imod.

Hvad du til gengæld ikke kan argumentere hverken for eller imod er det faktum, at der på nettet er et langt større udbud af rouletter, end der er på de seks danske, fysiske casinoer. Typisk finder man på de forskellige fysiske casinoer et stort, flot amerikansk roulettehjul. Problemet med disse er bare, at de giver huset en fordel på 5,26%. Til sammenligning er det roulettehjul man oftest finder i de forskellige live casinoer et europæisk hjul, hvor husets fordel kun er 2,7%.

Om du skal vælge live rouletten på nettet eller rouletten i den virkelige verden er helt og aldeles en afgørelse, som du selv skal træffe. Men meget har ændret sig på internettet, så måske var det værd at give en chance?