Online vs. live casino

Der er ingen tvivl om, at der er fordele og ulemper ved at spille på et online casino frem for at spille på et rigtigt casino i “kød og blod”. Den største forskel er helt klart transporttiden, det tager for at komme derhen. Uanset hvor du bor, så har du kortere vej hen til computeren, end du har til et rigtigt, fysisk casino.

livevsonline

Men derudover er der også andre forskelle, der er værd at bide mærke i. Først og fremmest, så risikerer en nybegynder hurtigt at “føle sig dum” på et rigtigt casino. Selvom der måske nok ligger pjecer, hvori der står, hvad mindsteindsatsen er i blackjack og at du på rouletten højst kan spille f.eks. 100 kr. på enkeltnumre, så kan det alligevel sammenlignes lidt med at gå ind i et supermarked, hvor de har valgt at pille prisskiltene af. Det er ikke nogen behagelig oplevelse.

Omvendt er det sådan på nettet, at her ved du altid hvad du må spille for hvor. Ellers skal computeren nok hjælpe dig på rette vej uden alt for mange opgivende skuldertræk fra de andre spillere.

Hvad et rigtigt casino måske nok mangler i brugervenlighed har de så til gengæld i stemning. Trods de bedste intentioner og forsøg med live roulette osv. er det aldrig lykkedes for et online casino at få “den helt rigtige” casino-stemning lagt ned i deres programmer. Følelsen af at sidde og jonglere med jetoner fungerer bare ikke på samme måde online.